Om os:

Transportkonsulenterne ApS er startet i juli 2025 af Poul Erik Pedersen.

Med rygsækken fyldt med erfaringer fra bl.a. DTL – Danske Vognmænd og frem til juni 2025 i ITD – International Transport Danmark, har jeg gennem mange år opbygget et solidt kendskab til både vognmandsforeninger, organisationer og en stor del af de ca. 4.500 virksomheder i Danmark med godskørselstilladelser.

Efter mange år i organisationsverdenen blev det for mig tid til at blive herre i eget hus og arbejde mere frit og uafhængigt. Det betyder, at jeg i dag kan rådgive med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – uden bindinger og uden hensyn til bestemte systemer, løsninger eller organisationer.

Jeg arbejder i dag med rådgivning af vognmænd og transportvirksomheder gennem Transportkonsulenterne ApS. Her hjælper jeg bl.a. enkeltvirksomheder med:

  • Håndtering af vejskat og afgifter

  • Transportøkonomi og kalkulationer

  • Dieseltillæg og reguleringsmodeller

  • Gennemgang af kontrakter og vilkår

  • Tilladelser, dokumentation og myndighedskontakt

Kort sagt fungerer jeg ofte som en slags multitool, der kan hjælpe med det meste af det, der rører sig i en vognmandsvirksomhed.

Transportkonsulenterne ApS er et specialiseret rådgivningshus med mange års erfaring fra transport- og logistikbranchen og et indgående kendskab til de regler og rammer, som transportvirksomheder opererer under.

Vores tilgang er praksisnær og løsningsorienteret – med fokus på løsninger, der kan fungere i virksomhedens hverdag.